Havetromle.dk – Prissammenligning på havetromler

alko havetromle Pris hos 10-4.dk 560,00 Til shop

Velkommen til Havetromle.dk. Her kan du finde al den nødvendige information om havetromler. Og så kan du tilmed sammenligne priser og på den måde finde den billigste havetromle på nettet, inden du slår til.

Når foråret er over os, og temperaturen udenfor nærmer sig det mere behagelige, er det ved at være tid til havearbejde. Efter mange måneder i vinterdvale trænger haven til et eftersyn. Der skal klippes grene, gives gødning, de sidste efterårsblade skal fjernes fra bede og fliser, og det er ved at være tid til at begynde lugearbejdet. Måske skal der også plantes nye træer eller buske i haven. Og har du havekrukker, er det nu, at du igen kan begynde at fylde dem med blomster i glade forårsfarver.

Giv græsplænen en overhaling

Græsplænen ser tit lidt træt ud efter en lang vinter. Vil du have en flot græsplæne sommeren over, er det nu, du skal sætte ind med lidt plænepleje. Er der bare pletter i græsplænen eller områder med gult og vissent græs, for meget mos og ukrudt eller steder med huller og ujævnheder, trænger din græsplæne til en skønhedskur, før den igen kan blive flot og grøn.

De bare pletter i græsplænen kan du efterså med nye græsfrø. Det er også en god idé at give græsplænen lidt næring i form af gødning og kalk. Men inden du kan gå i gang med at så og give kalk og gødning, skal græsplænen gøres klar til det.

Først og fremmest trænger græsplænen til at blive luftet, så der kan komme luft og vand ned til græsrødderne. Du kan bruge en rive eller en såkaldt vertikalskærer til det. Bagefter skal alt det læse græs og mos rives sammen og fjernes fra græsplænen.

Har du problemer med huller og ujævnheder i græsplænen, er det en god idé at bruge en havetromle, når plænen er renset for løst græs og mos. Med en havetromle kan du fjerne og udligne ujævnheder i græsplænen, så plænen atter bliver flot, blød og jævn.

Vil du bekæmpe mos i græsplænen, er det vigtigt at lufte græsplænen, så græsrødderne får gode vækstbetingelser. Hvis du sørger for, at græsset vokser godt, kan det i nogen grad selv udkonkurrere mosset. Men derudover har det også en god effekt at køre græsplænen over med en havetromle. Græsset rejser sig hurtigt igen, mens mosset derimod ser ud til at have sværere ved at klare en tur med en tung havetromle. Jævnlige ture med havetromlen, for eksempel en gang om ugen i løbet af sommeren, vil derfor være en effektiv kur mod mos i græsplænen. Det er også langt bedre for miljøet end brug af kemiske midler til rensning af græsplænen.

Skal du have anlagt en ny græsplæne, enten fordi du er ved at anlægge en ny have, eller fordi den gamle græsplæne ikke længere står til at redde, er en havetromle et vigtigt redskab. Den bruges til den sidste finplanering, så overfladen er helt jævn og ensartet, inden du sår de nye græsfrø.

alko havetromle Pris hos 10-4.dk 560,00 Til shop

Havetromle til køkkenhaven

Har du en køkkenhave, vil den have godt af en tur med havetromlen, når du har vendt jorden med spade og greb eller med en havefræser, hvis du har sådan en. Havetromlen sørger for, at jorden bliver trykket sammen og atter bliver jævn og glat, inden du skal så.

En havetromle er også meget anvendelig, hvis du skal anlægge mindre terrasser eller områder med fliser i haven. Tromlen sørger for at komprimere og planere jorden og gruslaget under belægningsstenene. Skal du anlægge større områder med fliser, har du selvfølgelig brug for en vibrator, men ved mindre belægningsopgaver kan en havetromle sagtens klare arbejdet.

Havetromle i plast

I en privat have er en håndtrukken havetromle det rigtige valg. Tidligere kunne man kun få havetromler i beton og med håndtag af jern. De er meget effektive, fordi de virkelig har tyngden. Men til gengæld er de også meget tunge og derfor lidt svære at håndtere og flytte rundt med.

I dag kan man derfor også få havetromler i plast, og det er den type havetromle, som de fleste vælger til almindelige villahaver. De vejer ikke så meget og er derfor meget lettere at flytte rundt med i haveskuret eller garagen. Når du så skal bruge havetromlen, fylder du blot vand eller sand i den, så den får den vægt, den skal have. Du kan vælge en havetromle til vand eller en havetromle til sand; modellerne til sand kan typisk opnå en højere vægt end modellerne til vand. Der findes dog også modeller, der kan klare både vand og sand, så du kan veksle mellem det ene eller det andet alt efter, hvad du foretrækker.

I store haver vil det hurtigt blive for hårdt at skubbe en havetromle rundt med håndkraft. Så har du allerede en havetraktor, er det derfor oplagt at vælge en havetromle til havetraktor.

Leje eller eje, nyt eller brugt

Vi kan hurtigt få fyldt redskabsskuret eller garagen op med diverse haveredskaber, for skal haven plejes og passes efter alle kunstens regler, er der brug for mange forskellige ting. Vil du gerne have alle redskaberne inden for rækkevidde, er det selvfølgelig nødvendigt at investere i de ting, du skal bruge, så de altid står klar. Du kan købe nye ting, eller du kan overveje at købe enkelte ting brugt. Du kan for eksempel vælge at kigge efter en brugt havetromle; det er en af de haveting, der sjældent bliver slidt op, så en brugt model kan sagtens holde i mange år. Foretrækker du en ny, kan du holde øje med tilbudsannoncerne og købe en havetromle på tilbud.

Haveredskaber fylder. Så er det småt med pladsen, eller vil du bare ikke bruge så meget plads og investere så mange penge i redskaber og maskiner, som du kun skal bruge en gang imellem, er det også oplagt at leje de ting, du skal bruge. Du kan sagtens finde et sted, der tilbyder leje af havetromle. Og vælger du en model i plast, vejer den ikke så meget og er nem at transportere.

Uanset om du vælger at eje, leje eller låne en havetromle, er du sikret frisk luft og en god omgang gratis motion, mens tromlen skubbes rundt i haven – og bagefter kan du nyde synet af en flot have med en jævn og blød græsplæne.

alko havetromle Pris hos 10-4.dk 560,00 Til shop